Foreningens lokaler
Vaskeri
Brugervejledning_VASKETID.pdf

 

Tryk på linket VASKETID på forsiden af denne hjemmeside.

 

Angiv:

Forening:  ture

Afdeling :  108

 

Herefter skal du angive dit Brugernavn (dit lejlighedsnummer) og Password.

 

Hvis du har reserveret en periode, men ikke igangsat maskinen senest 10min inde i perioden, sættes den fri. Herefter gælder "først til mølle" princippet.

 

Hvis den næste periode er reserveret, er det kun muligt at starte et program sålænge det kan nå at blive færdigt.

 

Hvis der ikke er tid, bliver du - hvis du har valgt Stemme - oplyst om, at der ikke er tid nok til programmet.

 

Programlængder ses ved tryk på Priser og Status, tryk Se priser. (Hvis du vælger 60˚ eller 80˚ med Forvask, skal du bruge mere end én vaskeperiode).

 

Skæringstidpunktet er hver hele time. Maskine-ikon i vaskeriet (og under Priser og Status, på vasketid.dk) bliver gul på skæringstidspunktet hvor reservationen starter. Eks. kl. 12.00, når der er reserveret kl. 12.00. For at se om en periode er reserveret, logger du bare ind og klikker på Reservationsknappen.

 

Gebyr retur:

Hvis du har reserveret, men starter op i perioden FØR din periode, skal du slette reservationen efter Start på maskine for at få gebyret retur.


Mængde

Maskine 1 kan rumme 10 kg. i tørvægt

Maskine 2 3 og 4 kan hver rumme 6 1/2 kg.

 

Programmer:

prg. 1.   60 gr. Normal

prg. 2.   40 gr. Normal

prg. 3.   30 gr. Normal

prg. 4.   25 gr. Normal

prg. 5.   40 gr. Mild

prg. 6.   30 gr. Mild

prg. 7.   80 gr.

prg. 8.   25 gr. Uld - påfyld egen medbragt sæbe

prg. 9.             Centrifuge


Vaskeri

Åbent hverdage 7.00 - 21.00, weekend 9.00-21.00

 

Vaskelængder

Uld*     ca. 30 min.

40º      ca. 42 min.

60º      ca. 58 min.

90º      ca. 62 min.

Centrifugering inkl. skyl ca. 12 min.

 

Vaskemaskinernes display viser den tilbageværende tid for det valgte program. Tidsangivelsen er vejledende. Den faktiske vaskeperiode påvirkes for en del af mængden af vasketøj.

 

Afbryd maskine, hold startknappen inde i 8 sek., afvent klik-lyd, og tag tøjet ud. Fra det tidspunkt viser betalingssystemets display, at maskinen stadig er optaget og der går ca. 3 minutter før at du kan fortage ny indtastning i betalingssystemet.

 

Temperatur / vaskeevne

Vaskemaskinens display viser temperaturen med 2º afvigelse til hver side.

 

Vandets langsomme opvarmning gør at de vaskeaktive sæbestoffer udnyttes maximalt i modsætning til vaskerier, der benytter forvarmet vand.

 

De fleste vaskeaktive stoffer er effektive ved 15 - 25º. Enkelte topper ved 40 - 44º. Ved temperatur over 60º har enzymerne ingen virkning på tøjets renhed.

 

Sæben

Sæben tilsættes automatisk i dosis svarende til en fuld vask. Sæben er stærkt koncentreret, har EU's blomstermærke, er allergifri, uden blegemiddel, fosfater, kemisk hvidt og parfume.

 

pH værdi: 10,9 i opløsning.

 

Temperatur: Afhænger af dit behov

 

Generelt bør du følge vaskeanvisningen i tøjet. Men ofte kan du vaske koldere og spare energi, hvis ikke tøjet er for beskidt.

 

25°C: T-shirts, bluser, bukser og tøj, du normalt ville vaske ved 40°C, og som ikke er bakteriefyldt og meget beskidt.

 

30-40°C: Vurder, hvor snavset tøjet er, og benyt på 25°C, hvis dit tøj ikke er alt for beskidt.

 

60°C: Sengetøj, håndklæder, undertøj og tøj, der kan indeholde bakterier eller støvmider.

 

80°C: Karklude og tøj, der har været i kontakt med smitsomme bakterier fra fx opkast, diarre eller som du har gjort rent med på toilettet.

 

Forvask

Forvask til normalt beskidt tøj er unødvendig. Maskinen vasker tøjet rent ved alm. vask. Kun i helt særlige tilfælde ex meget beskidt arbejdstøj, vil forvask være en fordel. Det er spild af både el, vand og sæbe og belaster miljøet unødigt at forvaske uden behørig grund.

 

Program

Vælg program på terminalen og tryk derefter på Start-knap på maskine.

 

Programændring

Vaske programmet kan ændres til et prismæssigt tilsvarende eller billigere, i ca. 2 min. efter start, på terminalen, så længe lampen blinker.

 

Uld

Det er muligt at vaske uld med på uldprogram 8 med egen uld-sæbe. (Leverandør frasiger sig generelt ansvar ved uld i maskinevask ved at anbefale at vaske det i hånden). Medbragt uld-sæbe hældes direkte i tromlen sammen med tøjet. Bemærk maskinens kg.-kapacitet, når du dosserer.

 

Afbryde igangværende vaskeforløb

Tryk og hold START-knap i 8 sek. Maskinen lukker vandet ud og i display vil der stå SLE (sikkerhedsniveau) indtil maskinen er helt tømt for vand. Herefter viser displayet END og afgiver en kliklyd, og lågen kan åbnes. Programmet er afsluttet. Herefter følges normal procedure forfra.

 

Nødstop

Tryk på stor orange knap.

Bør kun benyttes hvis liv og lemmer er i fare!

Maskinen tændes i hvileposition ved et let drej med urets retning og slip. Følg derefter ovenstående for helt at "afbryde igangværende vaskeforløb".

 

Nul skyllemiddel

Skyllemiddel må ikke tilsættes af hensyn til allergikere og vandmiljø.

Skyllemiddel er oprindeligt lavet for at modvirke statisk elektricitet i syntetiske stoffer. Om sommeren er luften knap så tør som om vinteren. Det betyder, at tøjet har mindre statisk elektricitet og at skyllemiddel normalt er overflødigt.

"Duften af renhed" belaster vores miljø unødigt. De danske rensningsanlæg opfanger mange af de kemiske stoffer der udledes i vore kloakker, men ikke alle. Skyllemidler kan indeholde op til 30% tensider, vaskeaktive stoffer, der er unødvendige, idet tensiderne i vaskemidlet vasker tøjet rent. Skyllemidler indeholder som regel parfume og farve, som heller ingen effekt har i forhold til vaskeresultatet. Skyllemiddel nedsætter sugeevnen især på bomuldstekstiler, at eksempelvis håndklæder, viskestykker og undertøj mister sugeevnen op til 90%.

Kilder: Forbrugerrådet, Grøn Information, Astma-Allergi Forbundet, og Vascandia.

 

Blødtvandsanlæg

Vaskemaskinerne bruger blødt vand via blødtvandsanlægget i modsæt-ning til husholdningsmaskiner, der bruger hårdt kalkholdigt vand direkte fra hanen. Vask med blødt vand kræver en betydelig mindre sæbedosering, er blidere mod tøjet og hindre kalkproblemer i maskinerne.

 

Centrifuge - ubalance

Af sikkerhedshensyn måles tromlens svingninger konstant. En for lille eller for stor mængde vasketøj eller fx et vattæppe der ligger sig i den ene side kan bevirke at tromlen kommer ud af svingninger og stopper.

 

I forsøg på at ændre vægtbalancen genstarter maskinen fra forrige programpunkt, og vil gentage forsøget op til 8 gange. Imidlertid lykkes det sjældent, afslut istedet ved at holde startknappen inde i 8 sek., afvente klik-lyd, ændre tøjmængden og vælge centrifugering, - program 9 på maskine og i system - det er gratis.

 

Energi

Forbrug af vand og el i vaskeriet er mindre pr. kilo, end ved vask med husholdningsmaskiner. Bortset fra vaskerier, der baseres på genbrug af vand, er maskinerne p.t. de mest miljøvenlige på markedet m.h.t. vandforbrug og strøm.

 

Tumbler

Tumblerne kan hver især rumme to fulde 6,5 kg.'s vaske samtidigt.

Tumblerene tørrer 10 min. pr. tryk.

 

Reservation af en periode giver fortrinsret til at benytte tumblerne 50 min. efter endt vaskeperiode.

 

Brug af tumbler slider en smule på tøjet som afgiver tøjfibre. Optimal varme udnyttelse opnås ved at rense filtret: Træk skuffen helt ud og tøm med håndkosten indholdet i affaldsbøtten. (Af sikkerhedshensyn kan skuffen ikke åbnes når tumbleren kører).

 

Vigtigt: Benyt tøjposer ved vask af bh-bøjler - løse bh-bøjler koster foreningen dyrt i reperationer, når metallet går gennem hullerne i tromlen og kortslutter varmelegmerne.

 

Sæben er allegi-fri og miljø-mærket med EUs blomst.

Vask ved lave temperaturer, har således klare økonomiske, tidsmæssige og miljømæssige fordele.

 

- Der er 6 tørrestativer i haven!

 

Nedtur

Hvis du eller maskinen går ned, kontakt viceværten - jo hurtigere, desto hurtigere bliver fejlen udbedret :)

 

Optur

Se i fletkurven med glemt tøj - du ku' blive overrasket!

Vaskeriets lokaler er røgfrit område.

Du er velkommen til at fjerne spindelvæv i ventetiden.

Bøger/tidsskrifter i reol udlånes og nye modtages til samme formål.

 

Bemærk

Det er indehaveren af vaskeTAG'gets ansvar, at TAG'get kun benyttes af personer, der er grundigt bekendt med vaskeriets regler og anvisninger.



Last update:  16:42 15/01 2017